Nyhedsbrev Maj 2009
Kære idrætsklubber i Aalborg!
Så grønnes alt omkring os, de udendørs idrætsgrene er godt i gang, og de indendørs er næsten færdige med sæsonen. Heldigvis er der masser af liv i idrætten i Aalborg.Mange klubber valgte i år at deltage i SIFAs repræsentantskabsmøde, og det var dejligt at hilse på idrætslederne ved denne lejlighed - til dem der var forhindret kan jeg kun sige, at det var et godt møde i en god tone og masser af hyggeligt samvær efterfølgende, så sæt allerede nu kryds i kalenderen mandag den 3. maj 2010...
Husk også allerede nu at reservere torsdag den 8. oktober 2009 – her holder SIFA fyraftensmøde. Emne og sted bestemmes senere.
Høring af Aalborg Kommunes nye fritidspolitik
Aalborg Kommune har netop udsendt udkastet til den nye fritidspolitik. SIFA vil gerne opfordre medlemsklubberne til at komme med de kommentarer der måtte være – inden den senere skal vedtages i byrådet. Du kan finde det udsendte materiale HER!SIFAs repræsentantskabsmøde
Med 149 deltagere var årets repræsentantskabsmøde igen i år velbesøgt. Nedenfor kan du læse om de væsentligste ændringer. Referat er under udarbejdelse og vil blive offentliggjort snarest. Bestyrelsen På mødet blev Tem Frank Andersen, Aalborg Karate Skole valgt ind i SIFAs bestyrelse – i stedet for Jan Brix Steby, der ikke ønskede genvalg. Herfra skal der lyde et hjertelig velkommen til Tem og tusind tak for indsatsen til Jan. Der var genvalg på kassererposten til Lise Pedersen og til de menige medlemmer Susan Roulund og Henrik Nybæk.Vedtægtsændringer
På mødet blev de af bestyrelsen fremsatte vedtægtsændringer til § 2 og 3 vedtaget. De opdaterede vedtægter kan ses HER! Ændringerne i § 3 medfører, at der er en lille skare af SIFAs medlemsklubber, som skal sørge for at blive godkendte af Aalborg Kommune. Vi kontakter de involverede klubber snarest.Uddeling af idræts-pokaler
ÅRETS IDRÆTSLEDER 2009: Gitta Thorup Sørensen, formand for IH Aalborg gennem 25 år blev en velfortjent modtager af Spar Nords og SIFAs idrætslederpris. Du kan læse indstillingen HER!TALENTPOKALEN 2009: Mie Sørensen, Svenstrup Godthåb IF, Håndbold blev en velfortjent modtager af Talentpokalen. Du kan læse klubbens indstilling HER!
UNGDOMSLEDERPOKALEN 2009: Per Høberg, Bowlingklubben Stenhuset blev en ligeså velfortjent modtager af Ungdomslederpokalen. Du kan læse klubbens indstilling HER!
Danmarks-Samfundet…
..er den forening, der skaffer alle andre foreninger flag og faner, når vi har brug for det – og som hvert år markerer ”Valdemarsdag” – den dag, hvor sagnet fortæller, at ”Dannebrog faldt ned fra himlen” i år 1219! Sådan er det også i år – og alle idrætsforeninger opfordres til at møde op med deres faner mandag den 15. juni kl. 18.15 på Toldbod Plads. Der vil være uddeling af nye faner, flagtale mv. inde i slotsgården, og efterfølgende går alle fanerne samlet gennem byen til Budolfi kirke, hvor der er en kort og festlig flaggudstjeneste.Alle I, der gennem de seneste 7-8 år har modtaget flag og/eller faner har samtidig mod¬taget nogle af de små flag, som I opfordres til at sælge. Fra SIFAs side vil vi gerne bakke op omkring Danmarks-Samfundets arbejde med denne opfordring til at ”yde noget til gengæld”, når der bliver kaldt! Sælg de små flag – og mød op med jeres fane og vær med til at gøre flag¬dagen rigtig festlig – og få selv en fin oplevelse også!
Penge til din klub – når du skilter med SIFAs TV BINGO
HUSK sidste frist for indsendelse af ansøgninger om sponsoraftaler er den 31. maj 2009! Har i misset papirerne kan de hentes HER!Sælg SIFAs Sommerskraber
.. og kom 10 kr. pr. stk. i klubkassen! I kan stadig nå at komme med på vognen med at sælge Sommerskrabere og tjene penge til klubkassen – kontakt SIFA på 98 12 46 88 eller på sifa@sifa.dk og lav en aftale med os om at sælge Sommerskraberen. Den koster 20 kr. – og de 10 kr. går direkte ned i Jeres klubkasse! Skraberen kan sælges til og med den 31. august. Vi markedsfører skraberne i både lokalradio og på TV.Med sportslig hilsen SIFA
Henrik Jensen formand

