Aalborg Klatreklub har bl.a. fået tilskud til deres begyndertur til Sverige
TV BINGO Puljen
SIFAs medlemsklubber har mulighed for at søge tilskud til mange forskellige ting – men en decideret facitliste kan der ikke laves – da ansøgningerne bliver behandlet individuelt – og der bliver løbende arbejdet med retningslinjerne for tildeling af tilskud i de enkelte puljer. Nedenfor har vi prøvet på at lave en oversigt i overskriftsform – så du kan se hvilke ting – der er mulighed for at søge tilskud til (uden at man kan regne med at få tilskud).
Transport- og tilmeldingsomkostninger:
- Nationale turneringer:
- Mindre idrætsgrene, hvor transportomkostningerne pga. geografien er et markant problem. Med turnering menes der en fortløbende, sammenhængende afvikling over flere gange (måneder) – der kulminerer med op-/nedrykning/mesterskab. Der kan kun søges til klubbens 1. hold, hhv. kvinder/herrer, senior/ungdom. Mindre idrætsgrene tæller pt. bl.a.: Amerikansk fodbold, Atletik, Basketball, Cricket, Floorball, Ishockey, Rugby, Ultimate og Volleyball. Følgende “store idrætsgrene” kan IKKE ansøge til denne kategori: Badminton, Fodbold, Håndbold og Svømning.
Det årlige tilskud vil blive tildelt som bloktilskud efter estimerede omkostninger.
Detaljeret budget skal være SIFA i hænde inden turneringsstart.
- Mindre idrætsgrene, hvor transportomkostningerne pga. geografien er et markant problem. Med turnering menes der en fortløbende, sammenhængende afvikling over flere gange (måneder) – der kulminerer med op-/nedrykning/mesterskab. Der kan kun søges til klubbens 1. hold, hhv. kvinder/herrer, senior/ungdom. Mindre idrætsgrene tæller pt. bl.a.: Amerikansk fodbold, Atletik, Basketball, Cricket, Floorball, Ishockey, Rugby, Ultimate og Volleyball. Følgende “store idrætsgrene” kan IKKE ansøge til denne kategori: Badminton, Fodbold, Håndbold og Svømning.
- Stævner, ture, Cups og træningslejre i ind- og udland:
- Det er et krav, at der er et aktivt sportsligt indhold. Der kan max. søges 1 gang om året pr. hold
- DM/Landsmesterskaber
- Gælder IKKE de ”store idrætsgrene” (se ovenfor).
Udvikling af Eliten i klubben:
- Specielle tiltag for at udvikle Eliten i klubben.
Budget samt beskrivelse skal fremsendes inden igangsætning af projektet.
Landskamp(e) og -holdssamling(er), DM, NM, EM og VM:
- Hvis der er egenudgifter i forbindelse med deltagelse i ovennævnte.
Initiativer til udvikling og bedring af idrættens vilkår:
- Specielle tiltag for at udvikle og forbedre idrættens/klubbens vilkår.
Budget samt beskrivelse skal fremsendes inden igangsætning af projektet.
Træner-/lederuddannelse i udlandet:
- Dygtiggørelse af trænere, instruktører og ledere uden for landets grænser
Træner-/lederuddannelse i Danmark:
- Kun uddannelse som falder uden for Aalborg Kommunes rammer for ”Tilskud til leder- og instruktøruddannelse”.
Afholdelse af arrangementer:
- Arrangementer der primært aktiverer vores unge idrætsudøvere endnu mere.
Gælder IKKE almindelige stævner – f.eks. “hjemmestævner” i håndbold eller lignende – det skal være “noget ekstraordinært”. - Vær opmærksom på, at der skal søges senest 14 dage før afholdelse.
Generelle regler for ansøgninger:
- Alle ansøgninger skal være underskrevet af klubbens hovedformand. Vi godtager ansøgninger sendt fra hovedformandens mailadresse – som underskrevet.
- Ved beregning af kørselsudgifter til private biler følger vi statens mindstetakst, p.t. kr. 2,23 pr. kørt km – uden at man skal regne med 100 % dækning.
- Det er en betingelse for at modtage tilskud, at klubben efterfølgende, med indsendelse af en udfyldt og underskrevet “Tro & Love erklæring, dokumenterer, at turen er gennemført.
Blanketten skal indsendes senest 1 måned efter afvikling eller respektivt modtagelsen af tilsagnet – sker dette ikke – vil det tildelte tilskud automatisk blive annulleret!
For alle ansøgninger gælder, at der IKKE ydes tilskud til:
- Arrangementer der er afholdt:
Ansøgninger skal altid mailes/indsendes før et arrangement.
SIFA lukker kl. 12 om fredagen, og vi betragter ikke ansøgninger, der findes i postkassen – hverken fysisk eller på mail – mandag morgen, som modtaget rettidigt for et arrangement i den pågældende weekend. - Udgifter der er afholdt/materialer der er anskaffet:
Ansøgninger skal altid mailes/indsendes før afholdelse af udgifter til f.eks. materialer/ - Ophold:
Der ydes ikke tilskud til overnatning og forplejning. - Arrangementer der ligger inden for en radius af 125 km fra klubbens adresse.
Træningslejre for ungdom kan dog undtages herfor. - Arrangementer hvor tilskuddet til transportudgiften vil være under kr. 500,-.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningerne behandles løbende hen over året.
Har du spørgsmål vedrørende ansøgninger, kan de rettes til Søren via telefon 8888 7858 eller på mail sl@sifa.dk
Udfyldte ansøgningsskemaer skal sendes til:
SIFA
Teglgårds Plads 1, Niv. 9
9000 Aalborg
Eller mailes til:
sl@sifa.dk