Historien bag SIFA
SIFAs stiftelse
SIFA blev stiftet i 1911 på initiativ af Eugen Schmidt, der også var medstifter af Danmarks-Idræts-Forbund.
Formålet med SIFA var fra starten at være en sammenslutning af idrætsforeninger i Aalborg, igennem hvilken man kunne fremme det indbyrdes samarbejde, samt arbejde for at sikre bedre kår for idrætten generelt.
Disse målsætninger er stadig udgangspunktet for arbejdet i SIFA og som i dag er en moderne interesseorganisation med en bred vifte af aktiviteter.
SIFA er historisk set, en vigtig del af årsagen til Aalborgs position, som Danmarks førende idrætsby og som førende inden for internationalt samarbejde.
SIFA mener, at sporten og det internationale aspekt er med til, at gøre Aalborg til en mere attraktiv by for erhvervsliv og studieinstitutioner, hvilket igen er med til at udvikle hele regionen, generelt såvel som sportsligt.
SIFA er en unik organisation i Danmark. Nok findes der andre samvirker, men det er kun i Aalborg, at man har et selvfinancierende og dermed uafhængigt samvirke, der arbejder udelukkende for idrættens interesser.