Foreningsundersøgelse
SIFAs Foreningsundersøgelse
SIFA har lavet en undersøgelse af, hvor meget det frivillige arbejde i idrætsklubberne i Aalborg Kommune er værd i kroner og øre.SIFA ønskede en kortlægning af, hvor meget det frivillige arbejde i medlemsklubberne er værd i kr. og øre. SIFA er som bekendt en paraplyorganisation, som varetager de aalborgensiske klubbers idrætspolitiske interesser. Det var meget vigtigt, at klubberne deltog i denne undersøgelse, fordi det er muligt at benytte resultaterne politisk, således at politikerne får øjnene op for værdien af det frivillige arbejde. Der skal spares 132 mio. i Aalborg Kommune i 2009, og disse skal helst ikke tages fra idrætslivet.
Klubberne fremstår - af den endelige undersøgelse som anonyme, hvilket vil sige, at klubbernes navn ikke fremgår af den færdige undersøgelse. Det samme gælder de frivilliges navne, men disse vil selvfølgelig være kendte af de enkelte klubber.
Det var vores hensigt, at klubben skulle udvælge en koordinator, som skulle stå for at dele et spørgeskema ud til de alle de frivillige i klubben. Koordinatoren skulle være en, der havde et stort kendskab til antallet af frivillige i klubben. Dette kunne for eksempel være foreningsformanden. Hvis klubben havde flere forskellige idrætsgrene, var der mulighed for at udvælge både en hovedkoordinator og flere delkoordinatorer.
Resultat af undersøgelsen:
Her kan du se resultatet af SIFAs Foreningsundersøgelse 2008:Rapport
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Facts i undersøgelsen:
SIFA sendte breve og spørgeskemaer ud til alle 218 medlemsforeninger - 76 af disse svarede og resultatet blev, at de tilsammen har omkring 1500 frivillige, der lægger 300.000 timer i klubberne.Når dette tal omregnes til heltidsansættelser samt kroner og ører, så svarer værdien af dette frivillige arbejde til 184 fuldtidsjobs og 60.500.000 kroner.
De frivillige idrætsledere leverer i gennemsnit arbejde svarende til knap 40.000 kroner om året.
76 foreninger, der har svaret, giver en svarprocent på 35. De repræsenterer 22.388 medlemmer. SIFAs samlede medlemstal er 63.218 – det vil sige, at ”svarklubberne” også repræsenterer 35 % af medlemmerne!
DERFOR:
Kan det vist ikke være helt forkert at sige, at de frivillige ledere i SIFAs klubber leverer arbejde svarende til over 150 mio. kr. om året.

